Følelsernes betydning

De fleste mennesker oplever sig styrede af  følelsesmæssige oplevelser på en måde, der forhindrer os i at handle i overensstemmelse med den aktuelle virkelighed. Følelserne kommer til at overskygge fornuften. Angst, frygt, skam, skyld og lavt selvværd kommer nemt til at dominere i forhold til høj intelligens og selvtillid i forhold til præstationsniveau.  

For at forstå og forholde os til dette må vi se på hvordan mennesket udvikles. Følgende beskrivelse vil være umådeligt forenklet, men forsøgsvis klargørende for min synsvinkel. Jeg vil omtale de tidligt udviklede områder i hjernen som ”den gamle computer” og de senere udviklede områder, der
styrer impulskontrol ,overvejelser, vurderinger orientering og beslutningstagen i forhold til handlinger, som ”den nye computer”.

Det lille barn er, fra det bliver undfanget,  overladt til omgivelserne. Allerede som et tre måneders gammelt foster registreres følelser m.h.t. velbefindende eller ubehag. Dette indebærer, at vores mødres velbefindende, eller mangel på samme, allerede så tidligt har indflydelse på de følelsesmæssige oplevelser vi registrerer som grundoplevelser i vores liv. Hertil kommer så hvorledes barnets behov senere bliver imødekommet af begge forældre. Er der tilstrækkelig nærhed og kropskontakt, mad på de for barnet rigtige tidspunkter, kærlig øjenkontakt og omsorg og spejling på en måde, der får barnet til at føle sig velkommen, tryg og elsket.

Megen ANGST er efter min overbevisning grundlagt meget tidligt i vores liv. Ikke fordi vi har haft ”onde” forældre, men fordi vores mødre måske ikke har haft det godt under graviditeten eller efter fødslen, hvorfor vores systemer har fået følelsen af grundlæggende utryghed. Denne form for angst kalder jeg eksistentiel angst. Senere i barnets selvstændighedsperiode, kan angst grundlægges i form af ubearbejdet frygt.
Siden barnet er totalt afhængig af de voksne, opbygger det et forsvarssystem for  at ”overleve” under de givne omstændigheder. FRYGTOPLEVELSER i den tidligere alder vil ofte medføre, at barnet lukker af for at mærke sin krop. Smerten ved at være til stede er for stor, så barnet lukker af for sin kropslige, følelsesmæssige oplevelse.                                  


Utilstrækkelig spejling eller mangel på tilknytning kan medføre at barnet, for at få kontakt, vil påtage sig opgaven at spejle de voksne. Barnets oplevelse af sig selv vil derfor komme til at bære præg af holdningen: ”Du er alt – jeg er ingenting.” ”Jeg har kun ret til at være her, hvis jeg er her på dine præmisser.” Mange afhængighedsproblematikker har sin rod i denne fase.

Hvis barnet i selvstændighedsfasen ikke får hjælp til at lære, eller bliver bebrejdet når det laver fejl, grundlægges der en frygt i forbindelse med at handle. Man kommer til at føle, at man skal vide eller kunne det hele fra begyndelsen. Denne overbevisning kommer i høj grad til at stå i vejen for udadrettet handling. Man tør ikke eksperimentere, og glemmer, at alt det man er dygtig til, er noget man har øvet sig på.

Ovenstående udviklingsfaser ligger til grund for den seksuelle udvikling. Har man lukket af for at mærke sin krop og dermed afskåret sig fra at mærke sine følelser, vil man måske godt kunne fungere seksuelt på et teknisk plan, men vil ikke være i stand til at være i følelsesmæssig kontakt med sin partner. Seksuel promiskuøsitet vil ofte forekomme. Man bruger sin seksualitet for at få imødekommet et udækket behov for nærhed og for at få opmærksomhed.  

Forskellen mellem at være barn og at være voksen er på det følelsesmæssige plan, at du som voksen har udviklet ”den nye computer.” Hvor du som barn er identisk med dine følelser, er du som voksen andet og mere end dine følelser. Fra din bevidsthed vil du være i stand til at identificere dine følelser og at tage stilling til hvorvidt du skal lade dem styre din adfærd eller om du skal rumme dem, så længe de varer, og handle i overensstemmelse med din livserfaring og din sunde fornuft. Iflg. din egen erfaring ved du jo, at følelserne driver over, men at de, medens de er der, kan forhindre dig i at tænke klart. Vigtigt at huske er , at alle dine handlinger er ”voksenhandlinger”, og at du bevidst eller ubevidst hele tiden træffer beslutninger. Dine livserfaringer vil imidlertid afhænge af om du i situationerne har handlet bevidst.